Skip to main content

75 år med fuld fart på boligdrømmene

75 år med fuld fart på boligdrømmene

Hos St. Ajstrup er vi stolte over at kunne fejre 75-års jubilæum og dermed også 75 år med boligdrømme, der er blevet gjort til virkelighed. Vores forretning bygger på en unik historie, som fortsat den dag i dag giver blod på tanden til at være blandt de allerbedste i branchen.

Følger du Limfjorden forbi Nibe, møder du inden længe et skilt, der peger mod St. Ajstrup.

Og selvom St. Ajstrup egentlig er en gammel landsby, genkender mange bynavnet som dét, der med 4.000 kvadratmeter er Danmarks største forhandler af JKE-inventar til køkkener, bad og garderobe – og ikke mindst en af landets største hvidevareforretninger.

I tidernes morgen i 1949 startede det hele som en høkerbutik – nu råder vi over en millionforretning, hvor vi fortsat udvider og finder på innovative løsninger.

Her i 2024 runder vi så en vigtig milepæl med 75-års jubilæum, og det siger ikke så lidt, når det hele startede som en lille købmand i smørhullet mellem Nibe og Løgstør.

Teamwork gør hele forskellen hos St. Ajstrup

I dag er det Claus Nielsen, der driver udviklingen i virksomheden, men møder du ham, vil du opleve og forstå, at det i høj grad er en holdindsats, meget mere end en enkeltpersons indsats.

”Jeg ved godt, hvad vi står på skuldrene af, og der er så mange dygtige og gode mennesker ansat her, som er en enorm stor del af det, vi er i dag – jeg har jo faktisk kun været med siden 2015”, fortæller han beskedent.

Men selvom Claus først da blev en del af forretningen, har hans præg været med til at forme brandet til dét, det er i dag.

Medarbejdere i form – ligesom Messi og Ronaldo

Livet er andet end at arbejde, pointerer Claus, og det husker han ofte sine medarbejdere på.

Ingen får stjerner på skulderen for at arbejde 50-60 timer om ugen. Vores medarbejdere skal have overskud og være glade for at gå på arbejde, og vores konsulenter skal have frirum til at være kreative. Derfor prioriterer vi, at hver medarbejder laver netop dét, de er gode til, så deres kompetencer kommer til sin ret”, fortæller Claus Nielsen, der har været direktør for St. Ajstrup siden 2019.

Medarbejderne hos St. Ajstrup ved nemlig godt, hvad der forventes af dem, og det giver frihed og ro til kerneopgaverne.

Som jeg ofte siger: Det hænger jo fint sammen, hvis du sælger ét køkken om ugen. Og refererer af og til med eksempler som Messi og Ronaldo og andre professionelle sportsudøvere. Hvis Messi og Ronaldo skal spille en kamp om aftenen, møder de jo ikke ind klokken syv om morgenen og bruger al deres energi, inden de skal performe. Det samme gælder hos os – vi skal være skarpest og i bedste form, når vi møder vores kunder – det skal vi have overskud til. Der er der, det gælder”, fortæller Claus med et smil.

Med eksemplet in mente supplerer han med en sætning. En sætning, han ofte siger til folk – han ved nemlig godt, at større investeringer i boligindretningen er en stor overvejelse med mange muligheder.

Det er ikke sikkert, at du ender med at handle med os, men du skal gøre dig selv den tjeneste at kigge herud. Vi har pladsen til at vise alt, der er på hylderne, både af hvidevarer og køkkener, og vi prioriterer at holde vores showroom fuldstændig up to date, og det giver et meget større indblik i de mange muligheder, du har. Mere end 50 udstillinger – opdateret til enhver tid, med alle de nyeste tendenser”, fortæller han.

Vi vil fortsat investere i fremtiden

Udover hovedsædet i St. Ajstrup med showroom og den historiske lokalbrugs har vi også butikker i Brønderslev, Viborg og Aalborg samt en erhvervsafdeling.

Udfordringer motiverer os, og vi arbejder hver dag for at gøre St. Ajstrup til en endnu bedre oplevelse for vores kunder. Og betyder det, at vi skal komme tættere på folk, så er det dét, vi gør. Men tænker du et køkkenkøb som noget, der også gerne må være en meget hyggelig udflugt, har vi et forslag til det”, fortæller Claus.

Med en viden om, at vores forretning ligger lidt uden for alfarvej, tilbyder vi nemlig noget, som du måske ikke har prøvet før.

”Vi kalder det et køkkenophold for to, hvor I på førstedagen får tegnet drømmekøkkenet. Så følger der en overnatning på et lækkert hotel med morgenmad på vores regning, og så kommer I retur dagen efter, hvor vi har pris og det hele klar, uddyber han. Man kunne tro, der var et stjernemarkeret gebyr med småt i bunden, men den er god nok. Folk skal handle med os, fordi vi har gjort os fortjent til det. Den verden, der var engang, eksisterer ikke i vores branche i dag – vi må hele tiden finde på nyt og udvikle os”, fortæller Claus.

Køkkenophold for to på lækkert resort

Besøg det 4000 kvadratmeter store showroom, hvor I og jeres køkkenkonsulent deler tanker, skitser og budget.

Herefter medfølger en overnatning inklusiv lækker morgenmad på lækkert resort.

Dagen efter har jeres køkkenkonsulent et konkret tilbud klar med tegninger og pris.

Køkkenopholdet er helt uforpligtende.

Du kan læse mere om Køkkenophold for to her

Køkkenophold
Køkkenophold for 2

 

 

Fra venstre møder du Torkild Christensen, der i sin tid startede Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup, Claus Nielsen, der i dag er direktør i firmaet, og Preben Bisgaard, som gav taktstokken videre til Claus Nielsen i 2019.

Foto: Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup

Stolte traditioner for en god handel

Jeg er mere end umanerlig stolt af det, St. Ajstrup er i dag. Da jeg overtog brugsen i 1971, havde den en omsætning på lige knap 700.000 kroner. Og tænk, hvor vi er i dag”, siger Torkild Christensen, der var brugsuddeler i Køkken- og Hvidevarebrugsen, som han meget dækkende navngav virksomheden i 1989.

Kunne du godt tænke dig at vide endnu mere om vores historie? Find den kronologiske historie om butikken i St. Ajstrup her.

Har du længe drømt om et nyt køkken, eller mangler du sparring og inspiration? Book et møde her.

Gratis opmåling af køkken og bad, gratis levering og montering af hårde hvidevarer

Hos Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup tilbyder vi en professionel opmåler, der gratis kommer hjem til dig for at skitsere og notere de helt præcise mål, når der skal tages kontrolmål af dit nye køkken.

Når du handler hvidevarer i St. Ajstrup leveres og monteres uden beregning.

Vil du gerne slippe for de gamle hvidevarer, tager vi dem gerne med retur.

Du kan se mere her på vores hjemmeside eller opleve det store showroom og hvidevareudvalg på Brugsvej 7, St. Ajstrup, 9240 Nibe.

Book møde