Skip to main content

Nordic One

Nordic One – det stilrene valg

Hos St. Ajstrup oplever vi stor efterspørgsel på vores køkkenlåge Nordic One, som er blevet en af vores bedst sælgende modeller. Køkkenlågen har et enkelt og stilrent udtryk, der passer ind i alle hjem, da du har rig mulighed for at tilføre køkkenet lige netop den stil, du ønsker.

Nordic One skal ses som et blankt ark papir, som du kan lade stå i alt sin enkelthed, som tilfører dit køkken et minimalistisk og rent udtryk, som foretrækkes i mange skandinaviske hjem. Vi oplever også, at valget falder på Nordic One, fordi køkkenlågerne danner et godt udgangspunkt for mange originale løsninger, hvor det foretrækkes at grundelementerne er enkle og raffinerede for at fremme farvespil, udtryk og alverdens personlige kreationer.

 

Slip bekymringerne med køkkenlågen der passer til alle hjem

Der er mange beslutninger forbundet med at vælge et nyt køkken, og en del af overvejelserne omhandler, hvorvidt de materialer der vælges, vil komme til sin ret, når køkkenet implementeres i ens eget hjem. Med de fleste køkkeninventarer skal man have for øje, at de kan være flot præsenteret i butikker og magasiner, men at de også skal spille sammen med den stil og materialer, der er i det hjem, man bor i.

Det er omgivelserne i dit hjem i samspil med det nye køkken, der skal danne et smukt helhedsindtryk. Nogle vælger også at skifte indretningsstil engang imellem og kan derfor kan blive nervøse for, hvordan ens køkken vil fremstå, hvis der blev lavet om i boligen.

Ved at vælge køkkenlåger fra Nordic One undgår du disse bekymringer, eftersom køkkenlågens minimalistiske udtryk passer ind i alle hjem. Dem som ikke umiddelbart indretter sig efter den klassiske skandinaviske stil kan i starten blive en smule skræmte, når vi præsenterer dem for Nordic One, men når vi fortæller om mulighederne for at få integreret et personligt twist, stiger interessen i en hastig fart.

 

Nordic One i forskellige materialer

Du kan ikke blot få Nordic One i den klassiske hvide linoleumskøkkenlåge, der er også andre muligheder, hvor det næsten kun er din fantasi, der sætter grænser. Udgangspunktet er det enkle og stilrene designs kvaliteter, som fås i flere materialer og afskygninger. Ved St. Ajstrup hjælper vi dig med at skræddersy dit Nordic One, som er opbygget af en 19 mm MDF- plade med rette kanter, hvor du kan vælge mellem træfiner, linoleum, laminat og malede fronter.

Ønsker du at integrere naturens egenskaber i dit køkken, kan du med fordel se nærmere på vores træfiner. Her kan du vælge mellem hvid ask og ege-finer i hele fem forskellige varianter. Den sorte eg giver dit køkken stil og elegance med et mere råt og maskulint udtryk, hvorimod den varme eg tilfører toner, som skaber bløde og mere hyggelige rammer. Er du mere til det lyse udtryk men gerne vil byde naturen indenfor, er modellerne ”eg hvid” eller ”eg natur” måske noget for dig.

Sigter du efter et smukt men også et meget slidstærkt materiale til dine køkkenlåger, burde du se nærmere på laminat som materiale. Udover det stilfulde udtryk er det tilmed også budgetvenligt, og du får derfor meget køkken for pengene. Du har mulighed for at vælge mellem hele syv forskellige farver, som både har varme og kolde nuancer – afhængigt af hvilket udtryk, du vil skabe. Skal farvepaletten have frit spil, tilbyder vi også malede fronter i Nordic One serien. Her kan du stort set vælge lige netop den farve, som vil passe perfekt til dit hjem og stil.

 

Linoleum - et revolutionerende materiale

Mange vælger også linoleum, som er både et flot og praktisk materiale til dine køkkenlåger. Linoleum blev især populært i 60’erne, hvor det revolutionerede køkkengulvet, og var yderst praktisk for husmødre at rengøre. Nu er det også blevet et meget populært materiale til køkkenlåger med både bløde, matte, komfortable og miljøvenlige egenskaber. Vores udvalg af linoleums køkkenlåger er udviklet i samarbejde med Halvor Bakke, som er en af Norges mest anerkendte designere. Han understreger blandt andet, at den matte og fløjlsbløde overflade er stilfuld i kombination med eg og aluminium, og hvis du går med tankerne om et nyt køkken, slår han fast, at man er nødt til at opleve det.

Linoleum er især attraktivt for børnefamilier, da et køkken i netop det materiale gør, at det næsten er umuligt at lave synlige ridser. Du skal derfor ikke være nervøs for at have børnene med i køkkenet. Tilmed har linoleum lyddæmpende egenskaber, som er yderst fordelagtigt i køkkenalrummet, hvor familien typisk er samlet men beskæftiget med forskellige ting, der ofte medfører mange lyde og højt støjniveau. Hos St. Ajstrup glæder vi os til at hjælpe dig med at finde dit drømmekøkken.

Book møde